Om julekalenderen

Hvordan deltager jeg?

Du kan allerede nu tilmelde dig julekalenderen. Fra den 1.-24. december 2023 sender vi dagligt en e-mail til alle deltagere med et link til dagens spørgsmål, hvor du skal gætte en film eller en serie ud fra et billede. Hvis du en dag ikke når at svare på dagens spørgsmål, kan du heldigvis nå at svare på tidligere spørgsmål til og med den 24. december 2023.

Hvordan optjener jeg lodder til konkurrencen om hovedpræmien?

Hver gang du svarer på et spørgsmål, optjener du et lod til lodtrækningen om hovedpræmien. Svarer du rigtigt, får du to lodder. Husk, at du også optjener lodder, når du svarer på tidligere spørgsmål. Hvis du tilmelder dig før den 1. december, optjener du et ekstra lod.

Vilkår for deltagelse i julekalenderen

For at være med i julekalenderen, skal du registrere dit navn og din e-mailadresse.

Deltagelse i julekalenderen kræver, at du har en gyldig e-mailadresse. Det er kun tilladt at tilmelde sig julekalenderen én gang. Forsøg på snyd medfører udelukkelse.

Ved deltagelse i julekalenderen accepterer du konkurrencens betingelser, som inkluderer, at du bliver tilmeldt kino.dk's nyhedsbrev - du kan altid afmelde dig igen via linket nederst i samtlige nyhedsbreve.

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du, at kino.dk må kontakte dig pr. e-mail og via sociale medier med inspiration, filmnyt og konkurrencer. Samtidigt accepterer du også, at vi må behandle dine data for at sende dig så relevant information som muligt. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her

Konkurrencens vindere publiceres med navn her. Vinderne bliver også kontaktet direkte på den e-mailadresse, de har oplyst ved tilmelding til julekalenderen. For at modtage præmien, skal du besvare den mail, som du modtager fra kino.dk. Har vi ikke modtaget dit svar senest 1 uge efter, vi kontakter dig, bortfalder præmien.

Alle præmier bliver leveret direkte til vinderne og kan ikke byttes til kontanter. Gevinstafgiften er betalt, så du bliver ikke beskattet af din præmie. Kino.dk kan ikke garantere, at alle filmpræmier kan ses i en biograf nær vinderen. Gyldighedsperiode og andre forbehold kan findes direkte på de printede gavebilletter.

Ansatte hos kino.dk og Yulsn samt medlemmer af deres husstand må ikke deltage i konkurrencen. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med konkurrencen, er du velkommen til at kontakte kino.dk på kontakt@kino.dk.